Fast rente

Skal du vælge fast rente eller variabel rente?

Når du skal optage realkreditlån eller omlægge realkreditlån, kan det være svært at finde ud af, hvad du som boligejer eller boligkøber, skal være opmærksom på, når du skal vælge, om det skal være en fast rente eller variabel rente. Lige nu er renten på et fastforrentet, 30-årigt obligationslån historik lav. Det betyder dog ikke, at der ikke er nogle fordele ved at vælge en variable rente. For mange boligejere vil det stadig være en enorm fordel at vælge en variabel rente frem for en fast rente, især for boligejere med luft i budgettet, som kan tåle udsving i låneydelsen.

Historisk lav fast rente

Er du tilhænger af en fast rente, og ønsker at skifte fra en 3 års fast rente til en 30 årig fast rente, grundet den er historisk lav, er der flere ting, du skal være opmærksom på. Når du skifter en fast rente, vil det betyde en forøgelse af restgælden, fordi lånet optages med et kurstab. Derudover skal du være opmærksom på, at den rente der står på obligationen ikke nødvendigvis er den rente, du betaler. Hvis kursen er under 100, er renten noget højere.

fast rente

3 grunde til at vælge en fast rente:

1. Du kan ikke finde ro eller lade være med at spekulere i, om renten mon stiger i morgen.

Er du en af dem der ikke kan få din nattesøvn, hvis du ikke har en fast rente, så er det pengene værd, at vælge en fast rente. Selvom ingen tror, at renten stiger i morgen, kan du sagtens gå med de bekymringer, og den meromkostning der er ved at have en fast rente, kan sagtens betale sig.

2. En fast rente på 2,8% er lige nøjagtig, hvad du har råd til.

Du kan ikke håndtere at have en variabel rente, hvor renten kan stige helt op til 4,7%. Stiger renten til 4,7% vil det betyde, at du ikke har råd til dine børns fødselsdagsgaver eller den kommende konfirmation, så er det alt andet lige den bedste beslutning for dig, at vælge en fast rente på 2,8%. Her ved du, at du har råd til både at leve og spare op.

3. Du tror, at renten snart stiger.

Du har en forhåbning om, at renten snart stiger, så du kan omlægge dit lån med en fast rente og derved reducere din gæld. Det afhænger dog af løbetiden på dit lån og eventuel afdragsfrihed, samt hvor langtid der går, inden renten stiger. Skal du have gevinst på et lån med fast rente, skal renten stige inden for den nærmeste fremtid.

Har du det bedst med en fast rente?

Det er dog helt op til dig som kunde og vurdere, om du vil optage eller omlægge et realkreditlån til en fast rente eller en variabel rente. Du bør vurdere det på din personlige risikovilje og økonomiske situation. Derudover kan du søge råd og sparring med en uvildig økonomisk rådgiver, om hvilke forventninger der er til renteudviklingen samt den absolutte forskel i renten. Har du behov for rådgivning hertil, så finder du det hos pengerådgivning.dk.