Åop

Når du optager et lån, så betaler du som låneoptager penge for at få lov til at låne disse penge. Du betaler penge i form af renter. Du kan læse mere om renter og renteudvikling her.  Renten er dog ikke det eneste, der er interessant, når du skal låne penge, herunder kan Åop nævnes. Åop er en forkortelse for årlig omkostning i procent. De samlede årlige omkostninger fortæller dig, hvor dyrt det reelt set er at låne penge. Åop skal ifølge kreditaftaleloven og prismærkningsloven være oplyst sammen med dine øvrige låneudgifter. Det betyder, at banker og andre låneudbydere skal oplyse Åop i forbindelse med et lån.

Billede af Åop

Sammenligning af Åop

Åop er som nævnt overstående forkortelsen for årlige omkostninger i procent. Ved et lån er der som regel gebyrer i form af renter, stiftelse gebyrer og andre diverse afgifter. Disse omkostninger gør, at dit lån er en del dyrere, end det måske umiddelbart ligner. Dette gør at din Åop kan være høj, fordi at alle disse omkostninger er inkluderet.

Åop er med andre ord; alle de udgifter, der er forbundet ved dit lån både ved oprettelsen af lånet og i lånets løbetid. Netop fordi Åop har alle omkostninger inkluderet, giver det dig som låneoptager mulighed for at sammenligne med andre låneudbydere og på den måde vide, om du har det bedste lån og ikke mindst billigste lån.

Åop er nemlig det mest signende tal, når du skal sammenligne lån. Dette skyldes at der af kreditaftaleloven også fremgår, at Åop skal bruges til at sammenligne lån af samme art. Det betyder, at det kræves at de lån man sammenligner med er identiske i forhold til låntype, løbetid, indfrielsesvilkår osv. Dette gør nemlig, at der kan foretages en brugbar sammenligning. Overstående betyder derfor, at det ikke giver mening at bruge Åop på to forskellige slags lån.

Billede af Åop

Hvad indbefatter Åop?

Åop er blandt andet blevet indført, sådan at låneoptageren  kan sammenligne lån rundt omkring ved de mange forskellige låneudbydere, før de tager deres valg af, hvem de vil låne penge hos. Alle låne udbydere reklamerer med forskellige priser fx en lav nominel rente eller en lav nominel rente. Det er her vigtigt at huske, at bare fordi at der er en lav nominel eller effektiv rente, så er det ikke nødvendigvis det lån, der er billigst i sidste ende for dig. Du kan gøre dig klogere på den nominelle rente og andre rente begreber her. På baggrund af dette, er det vigtigt at kigge på Åop. En ting som du skal være opmærksom på er, at Åop er opgivet før skat og dette betyder selvfølgelig, at du ikke får et 100 procent retvisende billede af Åop, da dette ville have været efter skat.

Alle de omkostninger, som er inkluderet i Åop, kan inddeles i engangsomkostninger og løbende omkostninger. Låneudgiverne har forskellige navne til forskellige gebyrer og afgifter, hvilket gør at der er mange omkostninger og deraf mange navne på dem. Engangsomkostninger er som ordet indikerer omkostninger der betales en gang. Dette kunne fx være stiftelsesprovison, ekspeditionsgebyr, dokumentgebyr osv. Løbende omkostninger er derimod omkostninger, der er løbende i lånets løbetid. Herunder kan månedlige og årlige kontogebyrer, administrationsgebyrer, PBS gebyrer og renter nævnes.

Hvis du ønsker at blive endnu klogere på Åop og din resterende økonomi, tilbyder Pengerådgivning.dk et gratis rådgivningsmøde. Du kan booke mødet her.