Hvad er rente?

Renten er prisen for at låne penge. Renten er et gebyr, der udregnes i procentdele af det lånte beløb. Udover det lånte gebyr skal denne procentdel (renten) betales tilbage til långiveren. Renten bliver altså en pris, som du betaler, for at have rettighederne over at varetage långiverens penge i den periode, du har behov for dem.

Forskellen på fast rente og variabel rente

Når du er i banken og skal optage et lån, spørger de dig: Ønsker du en fast rente eller en variabel rente? Er du lidt usikker på, hvad forskellen egentlig er, og hvilken betydning det har for dit lån, kommer der nedenfor forklaringer.

Fast rente

Ved fast rente, fastsætter man lånets renteprocent ved lånets start. Herefter forbliver renten den samme gennem hele lånets løbetid. Er du typen der bekymrer dig om rentemarkedet, og om renten mon stiger i morgen, kan du finde tryghed i at fastsætte din rente. Sådan bliver din privatøkonomi ikke påvirket af rentemarkedet. Vi har i et stykke tid bevæget os i et rentemarked, hvor renten var historisk lav. Hvorfor rigtig mange mennesker valgte at optage et lån med en fast rente.
Det er dog ikke altid den billigste løsning at vælge et fastforrentet lån, da man skal betale mere i rente for at få den fastlagt, end hvis man ønsker en variable rente. Med et variable lån vil du mærke gevinsten ved eventuel rentefald i markedet.

Variabel rente

En variabel rente ændrer sig derimod alt efter, hvordan det generelle rentemarked udvikler sig. Når du optager et lån med en variabel rente, kan du ikke vide på forhånd, hvad den månedlige ydelse bliver. Hvad du kan vide er, at du kan få en væsentlig lavere rente ved at vælge en variabel rente. Ofte er der så store besparelser at finde ved enten at optage et lån med variabel rente, eller omlægge et fastforrentet lån til et variabelt lån.

billede af hvad er rente

Skal du købe bolig?

Er du førstegangskøber, er der rigtig mange ting, udtryk og begreber, du skal forholde dig til og sætte dig ind økonomisk, når du skal finansiere dit drømmehus. Hvilket lån skal du vælge? Hvilken rente? Og hvad er forskellen egentlig på et banklån og et realkreditlån?

Ved et realkredit lån er renten som regel lavest, hvorfor det bedst kan betale sig at låne penge til din bolig i et realkreditinstitut. Du kan dog kun låne op til 80% af husets værdi i realkreditinstituttet. Har du behov for at låne penge til de resterende 20%, må du i banken og optage et lån.

Renten afgør, hvor dyrt lånet bliver. I realkreditinstitutterne er renten bestemt af de obligationer der bliver udstedt af kreditforeningerne, og som kreditforeningerne sælger til investorer. Denne salgspris afgør renten. I øjeblikket, hvor renten er historisk lav, skal du holde øje med bidragssatserne, som kan være højere end renten. Bidragssatsen er det realkreditinstituttet tjener på at formidle lånet mellem långiver og låntager.

Når du optager et lån i banken, skal du være opmærksom på, at banken selv fastsætter renten. Du kan derfor med fordel forhandle dig ned i en fornuftig rente.

Her kan man også læse vores indlæg om den bedste rente.