Køb af lejlighed

Når du står og skal købe din egen lejlighed er der mange beslutninger og overvejelser, der skal foretages. Der kan i den forbindelse være mange informationer at holde styr på. I denne artikel vil vi komme med nogle gode råd og forsøge at skabe et overblik, således at dit køb af lejlighed bliver mere overskueligt for dig.

køb af lejlighed

Hvilken lejlighedstype – andels eller ejerlejlighed?

Først og fremmest er det vigtigt, at du beslutter dig for, om du skal købe en andels- eller ejerlejlighed. Økonomisk set er der fordele og ulemper ved begge typer af lejligheder.

Der er forskel i finansieringen ved de to typer af lejligheder. En ejerlejlighed kan finansieres via et realkreditlån med op til 80 procent af lejlighedens samlede pris. Dette er en fordel, fordi et realkreditlån er en del billigere end f.eks. et banklån. Derudover har du mulighed for at få en fast rente på dit realkreditlån. Du kan som regel også låne et meget højere beløb til en ejerbolig.

Hvis du køber en andelslejlighed, så skal det finansieres via et banklån, hvilket som nævnt overstående er dyrere end et realkreditlån. Renten vil i dette tilfælde være variabel. En andelslejlighed er dog ofte en del billigere, og du behøver derfor ikke optage så stort et lån.

Når du køber en ejerlejlighed, opkræver staten og pengeinstitutterne gebyrer og afgifter, som er forbundet med selve købet af lejligheden. Selve købet af en andelslejlighed vil være en del billigere, da der ikke er mange afgifter eller papirarbejde forbundet med det. Hvis du beslutter at købe en andelslejlighed, så er det en fordel, at du undersøger andelsboligforeningens økonomi, da du ved et køb bliver medhæfter for denne.

Du skal gøre dig økonomiske overvejelser

Inden du går på lejlighedsjagt og beslutter dig for, om du skal købe en andelslejlighed eller ejerlejlighed, er det vigtigt at du undersøger, hvad du har råd til at købe. Du kan få en forhåndsgodkendelse til et lån i banken. Banken og realkreditinstitutterne kigger på dine udgifter og indtægter, når de laver en forhåndsgodkendelse. De vurderer ud fra dine udgifter og indtægter, hvad din økonomi har råd til at købe lejlighed for. De har her også vurderet, hvad de mener er et passende rådighedsbeløb til dig, når alle udgifter er betalt.

Det er vigtigt, at du som køber også selv vurderer, hvad du mener, at du har råd til at købe for. Dette skyldes nemlig, at der kan være stor forskel på, hvad banken mener er et forsvarligt rådighedsbeløb til dig, og hvad du mener er det rigtige rådighedsbeløb til dig.

Når du skal vurdere, hvad du mener er det rigtige beløb at købe lejlighed for, samt hvad du mener er det rigtige rådighedsbeløb til dig, er det en fordel at gøre dig overvejelser om din fremtidige situation, især i forhold til job. Dette skyldes at jobmarkedet er følsomt, og det er derfor en god idé at have et overblik over, hvordan din økonomi vil være, hvis du skulle være uheldig at miste dit arbejde. På den måde sikrer du dig, at du stadig kan betale udgifterne til din lejlighed og dermed blive boende på trods af, at du mister dit job. Derudover sikrer du dig, at der stadig er råd til fornøjelser. Det kan derfor godt svare sig at købe en billigere lejlighed, end hvad bankens forhåndsgodkendelse siger.

billede af køb af lejlighed

Søg rådgivning ved køb af lejlighed

Det kan godt virke uoverskueligt og svært at vurdere, om du skal købe en andelslejlighed eller ejerlejlighed. Herunder også hvor meget du har råd til at købe lejlighed for. Det er derfor en fordel at søge rådgivning. Du kan søge rådgivning hos de forskellige bankers rådgivere eller hos en uvildig finansiel rådgiver.

De kan hjælpe dig med tilstrækkelig viden samt sikre dig, at du køber den rigtige lejlighedstype til den rigtige pris.