Hvad er en variabel rente?
Når du optager et lån, så er der som regel ofte renter forbundet ved lånet. En rente er det beløb, der kommer oveni i det lånte beløb. Renten er et gebyr der udregnes i procentdele af det lånte beløb. Der kan med andre ord siges, at renten er prisen for at låne penge.
Der er flere forskellige rentetyper, men de to overordnede og typiske typer er fast rente og variabel rente.
En variabel rente varierer og kan derfor bevæge sig op og ned med den generelle markedsrentes udvikling. Du kan læse mere om renteudvikling i den forrige artikel. Et lån med variabel rente kaldes ofte også for et tilpasningslån, da at renten tilpasses løbende.
Hvorfor skal du vælge variabel rente?
Den variable rente er ofte lavere end den faste rente. På nuværende tidspunkt har vi et historisk lavt renteniveau. Dette gør, at du har muligheden for at udnytte de historiske lave rentepriser ved at vælge en variabel rente. Til gengæld skal du være indstillet på, at renten kan stige eller falde i løbet af din låneperiode.
Økonomisk set menes der hermed, at besparelsesmæssigt vil det være det bedste valg at vælge en variabel rente i forhold til en fast rente. Dette skyldes som nævnt tidligere, at den variable rente ofte er lavere end den faste rente.
I og med at renten kan stige eller falde i løbet af den låneperiode, så kan du ikke være sikker på, hvor meget du skal betale hver måned til dit lån. Det er derfor en god idé, at være forberedt på, at renter stiger ved at lave et budget, hvori du gør plads til dette. Du kan læse om, hvordan du kan lave et budget her.
Forskellige rentepriser i forskellige banker
Når du skal optage et banklån f.eks. i forbindelse med et boligkøb eller et billån, så er det en fordel at undersøge priserne i de forskellige banker. Prisen på en variabel rente er sat på baggrund af markedsrenten, som bliver udstedt af National Banken.
National banken vurderer, hvilken rente de danske banker skal fastlægge, for at de tjener penge samt en rente som forbrugerne er villige til betale.
På trods af overstående er der stor forskel på rentepriser i de forskellige banker i Danmark. Det er derfor vigtigt, at du undersøger markedet. På den måde er du sikker på, at du får det bedste og billigste lån. Hvis du har undersøgt markedet og finder ud af, at en anden bank end din nuværende bank kan tilbyde en billigere rente, så kan du forsøge at forhandle med din nuværende bank. I nogle tilfælde kan det dog også være den bedste løsning at optage lånet i en anden bank.
Få rådgivning til forhandling med bankerne
Hvis du ønsker yderligere viden om en variabel rente, så er det fordelagtigt at tage kontakt til en uvildig rådgiver og få råd og vejledning. En uvildig rådgiver kan hjælpe dig med at uddybe og forklare emnet nærmere. Hvis du står og skal optage et lån f.eks. i forbindelse med boligkøb og er i tvivl om, om du skal vælge en variabel rente eller fast rente, så kan en uvildig rådgiver hjælpe dig med at sikre, at du tager det rigtige og bedste valg for dig og din økonomi. Ydermere kan en uvildig rådgiver hjælpe dig med at undersøge markedet for rentepriser samt forhandle med din nuværende bank for dig. Ved at have en uvildig rådgiver ved din side, er du 100% sikker på, at du får den rigtige type rente til den rigtige pris og i den rigtige bank.